Kontaktoplysninger

VSD Rødding, Skolevej 1, 7860 Spøttrup

Undervisningsafdeling: 9915 7540

Pædagogisk afdelingsleder: Janni Riis Mogensen: [email protected]

SFO, Kernehuset: 9915 7542

Pædagogisk afdelingsleder: Bente Bak Primdahl: [email protected]

 

Afdelingens profil

VSD’s undervisningsafdeling i Rødding ligger centralt i byen, som igennem mange år har været kendetegnet ved et rigt og engageret foreningsliv. Undervisningsafdelingen i Rødding er en del af Vestsalling Skole og Dagtilbud, hvor der er et tæt samarbejde mellem de forskellige afdelinger. Der er desuden et tæt samarbejde mellem børnehaverne og skolen, så der sikres en god overgang fra børnehave til skole.

 

På skolen går der ca. 125 elever fordelt fra 0.-6. klasse. Det pædagogiske personale består af lærere, pædagoger, undervisningsassistent samt afdelingsleder.

Biblioteket fungerer som ”torv” midt i bygningen. Billedligt talt har det høje boglige og faglige niveau været kendetegnende for undervisningen. Afdelingen bidrager derfor i høj grad til vidensdeling i hele VSD kollegiet.
 

Undervisningsafdelingen i Rødding har flere dejlige traditioner. Der kan bl.a. nævnes motionsdag, æbleløb, luciaoptog, klippedag, julefest for indskolingen, filmaften for mellemtrinnet og fastelavnsfest for hele skolen.


Kost og bevægelse er et gennemgående tema i hverdagen, både i pauserne og i timerne. Hver fredag slutter 4.-6. klasse af med "Ugens sveder", hvor de er ude at cykle, ude at løbe en tur, i gymnastiksalen eller en anden form for bevægelse. Det er en rigtig god måde at sige "God weekend" på.

 

Særlige kendetegn:

• Alle elever oplever, at kost og bevægelse har stor indflydelse på indlæring og humør
• Alle elever har igennem foreningslivet og undervisningen tilegnet sig demokratiske kompetencer
• Alle elever trives i et godt fysisk og psykisk arbejds- og læringsmiljø
• Alle elever mærker tydeligt, at der er stort forældreengagement og opbakning
• Alle elever oplever, at der er fokus på såvel stærke som på svage grupper
• Alle elever har stor fordel af det stærke samarbejde med byens foreningsliv

 

Motion og bevægelse:  

  • Ugens sveder
  • Æbleløb
  • Cirkusskole
  • Idrætsstævner    

Ansvar:

  • Legepatrulje
  • Maddage
  • Plads til forskellighed
  • Venskabsklasser
  • Engagerede forældre

Før skole:

  • Tidlig sprogstimulering
  • Brobygning til børnehaver

Skole og foreninger:

  • Legeplads og multibane
  • Skolesport
  • Luciaoptog
  • Bosætningsprojekter

Dagligdagen

Mandag og fredag starter skoledagen i Rødding afdelingen op med morgensang. Eleverne samles i musiklokalet, hvor vi synger et par sange. Ud over sangene ser vi et afsnit af Ultra-Nyt. Derefter taler vi om nyhedsudsendelsen for at vække børnenes nysgerrighed på, hvad der sker i vores nære og fjerne omverden. Eleverne sidder klassevis, det giver de bedste vilkår for at gå samlet ud, når man skal forlade musiklokalet efter endt morgensang. Morgensang styrker elevernes lyst til at synge, styrker fællesskabsfølelsen og styrker deres kendskab til vores danske sangskat. Alle forældre er velkomne til at deltage i morgensangen, hvis de også deltager i sangen.

 De dage, hvor der ikke er morgensang, har klasserne enten læsebånd eller bevægelse på skemaet.
Strukturen i løbet af en skoledag ser typisk således ud:

08.00-08.30: Morgensang, læsebånd eller bevægelse
08.30-11.20: Læringsaktiviteter
11.20-11.50: Fælles pause
11.50-14.00: Læringsaktiviteter (4.-6. klasse er i skole til kl. 15.00 tre dage i ugen)

0.-3. klasse har lektiecafé 2 gange i ugen, og 4.-6. klasse har lektiecafé 3 gange i ugen.

 

SFO, VSD Kernehuset

VSD, Kernehuset er en fritidsordning for børn fra 0. til 3. klasse placeret på VSD, Rødding undervisningsafdeling.

Der er pt. åbent på skoledage fra kl. 6.15 til 8.00/14.00 til 17.00

På skolefridage er der åben hele dagen, alt efter børnenes mødetider. Da vi er en del af Vestsalling Skole og Dagtilbud, har vi fælles pasning med de øvrige SFO’er.

I juli måned er der også sommerferiepasning i området.

Vi er mellem 50 og 60 børn og 5-6 voksne i egne lokaler, bygget sammen med skolen. Ud over fællesrum, garderober og toiletter er der computerrum og et stort kreativt værksted.

Vi har flere udendørs legeområder med forskellige legeredskaber, bålhytter og grønne områder.

I SFO'en er der mulighed for mange kreative aktiviteter, bevægelse i gymnastiksalen, computer/ipad og hygge sammen med sine kammerater.

Af ekstra aktiviteter er vi hvert år på lejrtur, holder Halloween fest, julefrokost  og har fælles arrangementer, eks. aktivitetsdag og disko med de øvrige SFO’er i VSD.

Der er mulighed for at være med i en forældrebetalt madordning, hvor man kan få morgenmad indtil kl. 7.30 og eftermiddagsmad, - serveret kl. 14.00.

Der kommer hver måned et nyhedsbrev med planlagte aktiviteter, madplan og øvrige oplysninger.


VSD JUNIORKLUB

Vi har en juniorklub for børn der går i 4. til 6. klasse. Der er åben på alle skoledage fra de får fri fra skole og til kl. 16.00. På skolefridage er klubben lukket.

Vi har egne lokaler i de gamle ungdomsklublokaler, og børnene har selv indrettet dem, som de havde lyst til.

I klubben er der mulighed for kreative aktiviteter,  bruge pc/IPad, høre musik, se film i vores biograf, lave lektier, bevægelse i gymnastiksalen eller bare ”hænge” ud med sine kammerater.

Der er en forældrebetalt eftermiddagsmadordning, hvor der hver dag lige efter skole bliver serveret et måltid

 

Ansatte v. skole, SFO og juniorklub

Anne Kirstine K. Nielsen
Bente Bak Primdahl
Charlotte Kirkegaard
Else Marie Lynggaard
Hans Højbak
Janni Riis Mogensen
Jette Rusbjerg
Jonna Olesen
Kit Christensen
Kaja Dahl Thomsen
Kim Jacobsen
Kim Nyholm
Kirsten Stisen
Lene V. Fisker
Lisbeth M. Vestergaard
Mie Mikkelsen
Milda Balvociene
Nadja Bull
Pernille Nielsen
Rikke Kriegbaum Jensen
Vibeke Würtz
 

  • 15-12-2017
    10:00-11:00
    Lem Gulvvask i Kulturhus ·
    7
  • 15-12-2017
    10:00-11:00
    Lem Gulvvask i Kulturhus ·
    7